Gala Vinařství – Finesse og friskhed fra Pálava-bakken

Hos Vinomaten er vi stolte af at præsentere mousserende vine fra det familieejede vinhus Gala Vinařství – dyrket og skabt på selve Pálava-bakken i Mikulov, det sydlige Moravien. Pálava er et kalkstensmassiv og UNESCO-biosfæreområde med varme, solrige skråninger og kølige nætter. Kombinationen af kalk, mergel, ler og gamle havskaller giver en markant salt-mineralsk nerve og sprødhed i vinene – perfekte for elegante bobler.

Vi har udvalgt netop Gala’s mousserende vine, fordi de på fornem vis demonstrerer, hvor meget potentiale Tjekkiets kølige klima og kalkrige jordbund rummer, når det gælder elegante og karakterfulde bobler. Her er der tale om méthode traditionnelle – altså andengæring på flaske – som giver vine med fine, vedvarende bobler og kompleksitet i både duft og smag.

Gala Vinařství arbejder med stor respekt for råvaren og vinmarkernes naturlige balance. Alt høstes manuelt, og kælderarbejdet foregår med nænsomhed og præcision. Resultatet er mousserende vine, der står mål med langt dyrere alternativer og som samtidig byder på noget unikt – nemlig terroiret fra Mikulov og Gala-familiens dedikation til håndværket.

Så næste gang du har lyst til bobler med karakter, så prøv en flaske fra Gala – her får du sprødhed, elegance og tjekkisk vinmagi i ét og samme glas.

Via linket herunder kan man besøge Gala's Vivino-side og få en idé om hvordan andre bedømmer vinhusets vine.

https://www.vivino.com/wineries/galacz