Cseri Pincészet – Familiedrevet passionsprojekt fra Pannonhalma

Hos Vinomaten er vi stolte af at kunne præsentere vinene fra Cseri Pincészet, et af de mest spændende vinhuse fra den historiske Pannonhalma-region i Ungarn. Cseri-familien er med far og søn, Norbert og Barnabas, som vinmagere, mor og datter, Eszter og Auguszta, arbejdende med administration, salg og kommunikation gået all-in på familieprojektet. Det mærker man tydeligt i deres dedikation til både tradition og innovation hvor de formår at skabe vine, der virkelig afspejler det bedste af regionens unikke terroir.

Cseri Pincészet er kendt for deres håndværk og respekt for naturen, hvor hver drue dyrkes med omhu for at fremhæve områdets karakteristiske smagsnuancer. Vinhusets sortiment omfatter alt fra elegante, aromatiske hvidvine til komplekse og fyldige rødvine, som med sikkerhed vil begejstre vinelskere, der søger nye og spændende smagsoplevelser. Herudover kan det også nævnes at vinhuset er blandt de mest respekterede i Ungarn for deres arbejde med druesorten Riesling, hvorfor denne del af deres sortiment ikke er noget man bør snyde sig selv for.

Cseri's vine er skabt med fokus på kvalitet og finesse, hvilket har resulteret i anerkendelse både i Ungarn og internationalt. Uanset om du er på udkig efter en elegant vin til middagsbordet eller en særlig gave, byder Cseri på vine, der vil imponere med deres balance og dybde.

Via linket herunder kan man besøge Cseri Pincészets Vivino-side og få en idé om hvordan andre bedømmer vinhusets vine.

https://www.vivino.com/wineries/cseri