
Velkommen til Vinomaten – Central- og Østeuropæisk vin
Hos Vinomaten inviterer vi dig på et eventyr i en måske lidt overset del af vinens verden. Med fokus på kvalitetsvine fra Central- og Østeuropa vil vi gerne gøre op med vinsnobberi og vise, at der findes fremragende vin uden for de klassiske vinlande.
I øjeblikket har vi vin fra Ungarn og Tjekkiet i sortimentet, og vi udvider løbende med nye vinhuse og vinlande fra samme region.
Udover at beskrive de enkelte vine i vores sortiment, præsenterer vi også hvert enkelt vinhus vi samarbejder med, samt de regioner og lande som de repræsenterer.
Da vin fra denne del af Europa stadig er forholdsvis ukendt for mange, ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at dele ud af vores viden, så du får de bedste forudsætninger for en god oplevelse, når du handler hos os.
Lad os guide dig til smagfulde, overraskende og mindeværdige vinoplevelser fra den central- og østeuropæiske vinverden!
