Kadarka er en af Ungarns mest traditionsrige blå druesorter, der normalt forbindes med elegante, lette og krydrede rødvine. Men Kadarka er en drue med mange ansigter, og hos Arkos har vinmageren Gergő Posta skabt en ganske usædvanlig udgave, der viser en helt anden side af den alsidige drue.
2024 var et ekstremt varmt og tørt år i Szekszárd, og allerede i begyndelsen af september var nogle af Kadarka-druerne begyndt at skrumpe ind på vinstokkene og koncentrere deres sukkerindhold, mens andre endnu ikke var fuldt modne. I stedet for at følge den traditionelle tilgang valgte Gergő at vente med høsten og lade druerne modne yderligere.
Resultatet blev en usædvanlig senthøstet Kadarka, gæret i leramforaer og efterfølgende lagret på de fine gærrester i tank. En fyldig og koncentreret rødvin med naturlig sødme, høj alkohol og en markant, levende syre, der skaber balance, men uden kraftige tanniner.
Smagen byder på hyben, modne kirsebær og marmeladeagtig frugt med en lang og intens eftersmag. Kombinationen af sødme, frisk syre og koncentreret frugt giver en vin, der skiller sig markant ud fra den klassiske Kadarka og samtidig er et glimrende eksempel på Gergős eksperimenterende tilgang til vinproduktion.
Som Gergő selv udtrykker det: »Ikke nogen almindelig Kadarka – ægte rock’n’roll!«
Alkohol: 16%
Anbefalet temperatur: 12-14℃






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.